ledige stillinger
Vi er altid på udkig efter dygtige folk!
Hos Multi-Tek har vi løbende behov for nye kollegaer til såvel produktion som salg og administration.
Hold derfor øje med vores opslag på denne side.
P.t. kigger vi efter dygtige folk til salg og produktsupport – se vores 2 jobopslag nedenfor.
Vi har base i Randers, hvor vi huser 75 ildsjæle fordelt i produktion, salg og administration, som altid stræber efter at levere de helt rigtige løsninger til vores kunder. Alle vores medarbejdere har stor brancheerfaring og høj anciennitet. Det er årsagen til, at vi løbende kan bringe nye og innovative sikkerhedsløsninger på markedet, ligesom vi som en af branchens få holder fast i dansk produktion.
viden om låse og automatik?
Vi søger en med særlig produktviden!
Har du arbejdet med produkter, hvor låse og automatik er en vigtig bestanddel, så tager vi gerne en snak med dig.
Vi er nemlig på udkig efter en person, som har lyst til at bringe sin specielviden i spil i flere roller: Både i salg, produktsupport og i et tæt samarbejde med produktionen om produktudvikling – og hvor ovenstående viden er guld værd.
Det konkrete indhold i jobbet er ikke 100% på plads – det skal vi sammen fastlægge. Du får altså indflydelse på indholdet – alt efter hvad du medbringer af ekspertise.
Vi oplever i stigende grad efterspørgsel efter meget kundetilpassede løsninger, og har brug for udvide vores samlede viden om ovenstående produktelementer.
Hvis du finder ovenstående spændende, er vi klar til en snak.
Er du interesseret i at høre mere om mulighederne, så kontakt Claus Rasmussen på 2322 8022 eller send en mail på chr@multitek.dk
Teknisk salgskonsulent med base i Randers
Har du teknisk flair og erfaring med salg/rådgivning i byggebranchen?
Stillingen:
Vil du være en del af en dansk produktionsvirksomhed, hvor kvalitet, faglighed og fleksibilitet går hånd i hånd? Hos Multi-Tek søger vi en engageret intern salgskonsulent med teknisk flair og et stærkt servicegen, der vil være med til at levere professionelle løsninger til byggeriet.
Vi udvikler og producerer ståldøre, -porte og -glaspartier med fokus på brand-, lyd- og tyverisikring. Du bliver en vigtig del af vores salgsteam på kontoret i Randers, og får mulighed for at tage ansvar i salget fra første kundekontakt til færdigt løsningsforslag. Opsøgende salgsaktiviteter samt opmåling ude hos kunderne, kan evt. blive en mindre del af jobbet.
Dine opgaver:
- Salg og teknisk rådgivning til B2B-kunder i byggebranchen
- Telefonisk og skriftlig kundekontakt
- Tilbudsberegning, ordrehåndtering og opfølgning
- Samarbejde med kollegaer i produktion og montage
- Besøg hos kunder samt opmåling i mindre omfang
Vi leder efter dig, som kan sætte kryds ud for flere af følgende:
- Erfaring med døre, porte, glaspartier og/eller stålløsninger
- Salgs- eller rådgivningserfaring i byggebranchen (gerne B2B og ordre-/specialproduktion)
- En teknisk eller håndværksmæssig baggrund – eller stor forståelse for byggeri
- Evnen til at skabe tillid og finde løsninger i tæt dialog med kunden
- Gode kommunikationsevner på dansk – og gerne engelsk
Vi tilbyder:
- En alsidig stilling med fast base i Randers
- Grundig oplæring i vores produkter og løsninger (primært af øvrige dygtige salgskonsulenter)
- En spændende og afvekslende hverdag med stærkt fokus på professionel rådgivning
- Lønpakke med fast løn, pension og sundhedsforsikring
- Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat
Lyder det som noget for dig?
Så send os din motiverede ansøgning samt CV via vores opslag på Jobindex
https://www.jobindex.dk/jobannonce/h1592622/teknisk-salgskonsulent-med-base-i-randers