Øvrige produkter

Åbningsautomatik

Åbningsautomatik kan bl.a. leveres som ekstraudstyr til alle størrelser af 1- og 2-fløjede sidehængte døre og skydeporte/ -døre. Åbningsautomatik er fuldt elektronisk styret og kan leveres med flere former for såvel manuelle som automatiske impulsgivere – f.eks. radar, tryk- eller trækkontakt.

Automatikken er også konstrueret til anvendelse på brandskydedøre/ -porte og branddøre og kan tilkobles ABDL-anlæg/ røgdetektorautomatik. For udførlig information og tegninger, se de relevante produktblade.

ABDL-anlæg/ røgdetektorautomatik

Et ABDL-anlæg (automatisk branddørlukningsanlæg) anvendes til døre og porte, der normalt skal holdes i åben stilling. Anlægget slår fra i tilfælde af brand, så døre eller porte, der er tilkoblet ABDL-centralen, automatisk lukkes. ABDL-anlægget aktiveres af de tilsluttede røgdetektorer, der registerer røgudviklingen i de tilknyttede lokaler og gangarealer.

ABDL-anlæg/ røgdetektorautomatik kan:

  • leveres til alle størrelser og typer af branddøre/ -porte
  • sikre én branddør/ -port eller
  • sikre en hel gruppe af branddøre/-porte.

På tegningen til venstre kan du se et eksempel på et standard ABDL-anlæg tilkoblet en 1-fløjet branddør. For yderligere information om Multi-Teks automatiske branddørlukningsanlæg, se det relevante produktblad.

Bændelgardiner

Bændelgardiner anvendes mod træk, støv, støj, varme- eller kuldetab og muliggør desuden uhindret transport. Bændelgardiner er fremstillet i PVC og kan leveres med universalskinne til montage foran døråbning, i døråbning eller skydbart, såvel manuelt som automatisk. Bændelgardinerne kan leveres i standardstørrelser eller efter mål uden lange leveringstider.

Gardinet er nemt og hurtigt at montere, og bændlerne kan tages ned enkeltvis på få sekunder for rengøring eller udskiftning. Find yderligere oplysninger og se tegninger af bændelgardinerne i det relevante produktblad.

Pendeldøre

Pendeldøre fra Multi-Tek leveres med dørblade i 7 mm. og blød PVC klar til montering. Du finder specifikationer og tegninger i det relevante produktblad.

shadow1.png
INFORMATION
OM BRUG AF COOKIES

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.